Skjøde
Det begyndte med en lille mus drejet og skåret i
Bangkokteak. Siden fulgte en munter and med sine ællinger, en
elegant pingvin og en klog ugle, der kunne holde på bøgerne.
De dekorative dyr fik følgeskab af skåle, fade og bakker,
skærebrætter og bordkværne til salt og peber. Den kværn, De
netop har pakket ud, blev én af virksomhedens største
successer med tusinder af solgte eksemplarer verden over,
omtalt i flere fagtidskrifter og optaget på Dansk
Kunstindustris censurerede udstilling på Charlottenborg, som
fornemme eksempler på gedigent og smukt dansk design.
Virksomheden i Skjern var i sig selv et eventyr fra
det virkelige liv, hvor bilforhandlerens søn fra Kolding,
Theodor Skjøde Knudsen, kom til Vestjylland som kostskoleelev
på Vestjysk Gymnasium i Tarm midt i 40′erne. Herefter
arbejdede han som bogholder i sin svigerfars virksomhed,
Herborg Maskinfabrik i Skjern, men i sin fritid morede han sig
med at lave dyr, vaser og lamper i keramik og siden i træ. I
1956 indsendte man fra Den Permanente en vase og en lampe i
træ til den årlige Charlottenborgudstilling for kunsthåndværk.
Tingene blev antaget, og de vakte så megen opsigt, at Skjøde
tog springet til at blive selvstændig kunsthåndværker.
I 1960 byggede han sin fabrik, der med sine 40 ansatte
og flere underleverandører stod som beviset på bæredygtigheden
i Skjødes fornemmelse for design. Skjødes ting fandt bl.a. vej
til Amalienborg, da Prinsesse Margrethe bestilte et spil
Kinaskak hos ham. Salget blev båret frem af 1960′ernes bølge
af veldesignede møbler, lamper og brugskunst, der gjorde
"Danish Design" kendt og eftertragtet i hele verden.
I
midten af 60′erne blev det træspillene fra Skjøde Skjern, der
fyldte mest i produktionen - "Drillepinden", som er en særlig
dansk udgave af det klassiske solitairespil, det lige så
drilske roulettespil, det 7.000 år gamle kalahaspil i en
moderne designet udgave m.fl. Kronen på dette værk var
tårnspillet, hvor man fylder kugler i foroven og så drejer dem
ned til bunden via sindrige kanaler. Dette spil, der
oprindelig var tænkt anvendt som kodelås til en sparebøsse,
fungerer lige så meget som skulptur, som et spil. Den
håndværksmæssige kvalitet og omhyggelige sortering af træet
prægede alle spillene, så de har fungeret som dekoration længe
efter, spilleinteressen var forsvundet. |
![]() |
|
![]() |
Skjøde og Piet Hein
Efter successen med sine egne spil startede Skjødes
samarbejde med den verdensberømte danske digter og
tusindkunstner Piet Hein. De mødtes første gang på den årlige
Fredericiamesse sidst i 60’erne og blev bragt sammen af deres
fælles fascination af matematiske gåder, der kunne udvikles
til spil. Piet Hein havde i Scientific American beskrevet
sådanne matematiske spil. Da Skjøde fandt ud af, at der ikke
var nogen til at udvikle og producere spillene, foreslog han
det samarbejde, som kom til at vare i 10 år, og hvis største
fælles succes blev lanceringen af superægget. Dette blev
udformet i sølv eller poleret messing som en 3-dimensional
udgave af Piet Heins verdensberømte superellipse.
Skjøde lukkede sin fabrik i 1977, men hans ting
eksisterer fortsat rundt om i mange hjem, og med den stigende
interesse for dansk kvalitetsbrugskunst, vil de igen blive
taget frem og vække glæde med deres fine design og utrolige
håndværksmæssige kvalitet. Og mens det 4 meter høje superæg i
rundkørslen på Ringvejen byder folk velkommen til Skjern,
udsendes nu en ny udgave af Skjødes salt- og peberkværn. |
![]() |
|
![]() | |